





I Medvind sælger vi kun én ting: cykelshine.
Det er et ord, vi selv har opfundet. Når vi shiner en cykel, pumper vi dækkene, smører kæden, gør cyklen ren og fjerner små sten og glasskår fra dækkene. Det hjælper cyklen med at holde længere og mindsker risikoen for punkteringer.
Vi arbejder forskellige steder i København. Nogle gange shiner vi cykler foran supermarkeder, andre gange er vi ude hos virksomheder, der har en aftale med Medvind om cykelservice.
Nogle dage er travle, andre er mere rolige. Men én ting er sikkert: Der er ikke to arbejdsdage i Medvind, der er helt ens.
Hver morgen mødes vi til morgenmad, kaffe og en smøg, inden arbejdsdagen går i gang. Det er et roligt tidspunkt på dagen, hvor man kan lande og snakke med de andre.
Vi holder også sociale arrangementer i løbet af året, blandt andet bowling, påskefrokost og julebanko.







Alle nyansatte i Medvind starter med lønnet oplæring.
Du modtager en arbejdstrøje på din første arbejdsdag.
Medvind har forskellige lønningsmodeller, men lønnen er normalt 100 kr/timen (skattefrit).
Lønnen udbetales hver tirsdag.
Du bestemmer selv, hvor tit og hvor længe du vil arbejde.
Man skal kunne cykle for at få et arbejde i Medvind.
Det sociale frikort er en offentlig ordning, der giver socialt udsatte mulighed for at tjene penge gennem almindeligt arbejde uden at blive modregnet i offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, førtidspension eller boligstøtte.
I 2026 kan man tjene op til 44.691 kr. om året på det sociale frikort (skattefrit).
Man kan få det sociale frikort, hvis man:
Det er kommunen, der vurderer og godkender ansøgninger om socialt frikort. Læs mere om ordningen her.
Medvind tilbyder afklarende forløb for borgere, hvor der er behov for at beskrive arbejdsevne, skånebehov og veje videre mod fleksjob, førtidspension eller beskæftigelse.
Forløbene tager udgangspunkt i konkrete arbejdsopgaver i Medvind og er baseret på ansættelse via det sociale frikort. Afklaringen bygger derfor på lønnede arbejdstimer og reelt arbejde i en tryg ramme med støtte, fællesskab og tydelige opgaver. Det giver et mere retvisende billede af arbejdsevnen.
Vi udarbejder løbende statusrapporter med observationer af fremmøde, opgaveløsning, arbejdseffektivitet, trivsel og skånebehov. Arbejdsevnen vurderes praksisnært og i forhold til ordinært ansatte, der udfører samme type arbejde.
Målet er at skabe et tydeligt og brugbart grundlag for sagsbehandleren, samtidig med at borgeren oplever ejerskab, værdighed og reel deltagelse i et arbejdsfællesskab.
Kontakt os om et afklarende forløb: henrik@meremedvind.com.

KONTAKT
TAK TIL

KONTAKT
MENU
TAK TIL

FØLG OS